Gadekæret

I landbosamfundet var gadekæret centrum i landsbyen. I bogen 'Da jeg er født i Ballerup' fortæller Edith Hansen (f. 1907):
'Byens dejlige Gadekær var ogsaa et yndet Legested. Om Sommeren fangede vi Haletudser, og her var saa meget at se paa. Her kom Hestene, naar de skulde vandes, og naar Vognhjul blev for tørre, saa blev de sat i Gadekæret. Der var Liv ved Gadekæret, om Vinteren med Slæder og Skøjter.'

Et afbræk i hverdagen

Vigtigst af alt sikrede gadekæret nem adgang til vand, hvis der skulle blive brand. Edith Hansen fortæller:

'Var der ildebrand, saa syntes vi Børn der skete noget i Hverdagene! Kirkelokkerne ringede, fra de forskellige Gaarde kom man til Gadekæret for at hente Vand i smaa Tønder, Dagens Mand var "Lille Madsen". Han gik rundt i Byen og blæste i et Horn og raabte hvor det brændte.'

Ved brand dannede landsbyens mænd en brandkæde fra gadekæret hele vejen til den brændende gård. Spande med vand skiftede hurtigt hænder og den sidste smed vandet på ilden. Se gamle brandspande på Lindbjerggård.